|
|
Arv/testamenterMange danskere tager det som en forudsætning, at arveloven er opdateret til den enkelte og nutidens behov, hvilket absolut ikke er tilfældet. Reglerne i arveloven er komplicerede og giver mulighed for mange forskellige formuefordelinger, alt afhængigt af omstændighederne. Det er estimeret, at formuen for op mod 15.000 efterladte om året, ikke efterlades i henhold til de afdødes ønsker, men havner i statskassen eller hos andre arvinger, som ikke var ønsket af afdøde. Med vedtagelsen af en ny arvelov, som trådte i kraft 1. januar 2008, er behovet større end nogensinde, da tvangsarven bliver minimeret og muligheden for at skræddersy sit testamente efter netop ens egne ønsker, er væsentligt forøget. Det ses ofte, at unøjagtigheder eller direkte fejl i udfærdigede testamenter, er grobund for stridigheder imellem mellem arvingerne, som absolut ikke var ønsket fra afdøde. Arvingerne står herefter i en ikke ønskværdig situation, idet både tabet af afdøde samt de økonomiske efterspil mellem arvingerne, kan tære hårdt på arvingerne. Det er derfor til alles fordel - både for afdøde samt arvinger - at der udarbejdes et testamente, som er grundigt udarbejdet og tager højde for arvens fordeling, således at testators ønsker ikke senere kan anfægtes. Arvelovens regler giver heller ikke megen beskyttelse til samlevende, idet man som udgangspunkt ikke er berettiget til arv. Såfremt en samlevende skal arve, skal der aktivt gøres en indsats fra parterne side, idet der skal udarbejdes et testamente, som tilgodeser testators ønsker - såfremt testator har livsarvinger. Udarbejdelse af et testamente er en tillidssag, som kræver juridisk kendskab, grundig rådgivning og ikke mindst klientens tryghed til advokaten. |
|
Holte Stationsvej 6 2840 Holte Tlf.: 44 20 00 00 Fax: 44 20 00 01 advokat@advokat-holte.dk |